Under et kursus om smerter og stress havde en deltager, der også var plaget af angst, en indre oplevelse, der gav hende trøst og ro. 

Hun havde for nogle år siden mistet sin kat og savnede den meget. Under en af øvelserne kom denne kat til hende i hendes indre billede. Den kom og lagde sig ned, og begyndte at spinde. Hendes indre oplevelse med, sin nu afdøde kat, gav hende så meget glæde og ro, at det dæmpede hendes angst med det samme. 

Jeg fortalte kvinden, at hun kunne gentage denne oplevelse lige så tit hun havde lyst. Jeg foreslog også, at hun endda måske kunne bruge den aktivt i forbindelse med at dæmpe hendes angst. Jeg foreslog, at når hun mærkede angsten melde sig, kunne hun måske trække sig lidt til et sted hvor, hun med lukkede øjnene kunne ‘kalde’ på katten og få et øjebliks blidhed med den. Jeg foreslog, at når katten kom, at hun aktivt i sin fantasi blidt aede katten og mærkede godt efter mens, hun gjorde det. Altså, at hun mærkede strukturen i dens pels, dens kropstemperatur og de blide bølger fra dens spinderi. Jo mere hun kunne indrage alle hendes sanser i denne visualisering og indre oplevelse, des bedre. 

Jeg så hende igen et par måneder senere og hun var lykkelig for den oplevelse, hun havde haft med sin kat gennem Interactive Guided Imagery℠. Hun brugte simpelthen aktivt denne visualiseringsøvelse hver gang, hendes angst viste sig og det var blevet et af hendes yndlingsværktøjer til at dæmpe angsten. Men også et yndlingsværktøj fordi, at hun følte sig tættere knyttet til den kat, hun havde savnet så frygteligt.